Uha, hvor der rykkes i valgland. Nu bliver Martin Geertsen (V) udfordret i egen kreds af Martin E. Jørgensen (V), der vil være MF'er i stedet for MF'eren. Han har tænkt sig godt om, har gjort sin stilling klar og vil i den grad være anderledes end gamle Martin.
Artikel i Berlingske.
Nye Martin, altså ham E. Jørgensen, vil nemlig kunne sætte hvoedstaden på dagsordenen. Til Berlingske tiden har han udtalt:
- Frederiksberg er en solstrålehistorie, en rasende velkørende kommune, ikke så meget kontrol og tættere på borgerne end for eksempel København. Det er lettere at komme i audiens med dronningen end at komme til at tale med overborgmesteren.
Ok, så han vil i folketinget for at københavnere nemmere kan komme til at tale med overborgmesteren? Det skal han da klart ændre på, men hvorfor skal han i folketinget for at ændre det? Lyder det ikke som et kommunalt problem?
Eller vil han gøre det lige så nemt for alle danskere at besøge dronningen, som det er for københavnere at besøge overborgmesteren?
Venstre er bange for at sige Pia imod
Heldigvis har han også vægtigere ting på dagsordenen. Han vil ændre tonen i udlændingedebatten og så indrømmer han, at venstre har en tendens til ikke at turde sige Pia imod. Han siger ikke, at HAN vil sige hende imod eller hvilket emne han vil modsige hende på, bare at man er bange for det. Hmmmm...
Uh det bliver svært at skelne mellem den gamle Martin og den nye Martin. Sten Blank er dog klar til at hjælpe:
- Det er tydeligt at se, at den ene er mere bekymret end den anden. Og at den anden faktisk ser lidt glad ud. Jeg holder med den sidste af dem, for glæde er der brug for. Desværre aner jeg ikke, hvem der er hvem, siger Sten Blank forpustet til sig selv, mens han skriver det ned.
Læs artiklen på Berlingske Tidende.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar