tirsdag den 8. februar 2011

En politiker fra Venstre der siger noget....

En ny mand er, måske, på vej ind i folketinget. Det er Jan fra Frederiksberg som efter egne udsagn sagt mellem linjerne, vist har klart det rigtig godt på Frederiksberg rådhus.

Og han siger faktisk noget ikke alle fra venstre siger. Desværre er det han siger noget selvmodsigende: Han vil på Christiansborg for at fortælle om Kommunerne.

Halløj, så er _____ ______ fra de ______ måske alligevel relevante.

Vi skylder måske at sige, at Jan, der er den nye Geertsen, hedder Jørgensen. Så skulle det være på plads.

Nyt parti bryder det sidste tabu

Nyt parti giver ekstremt luftige valgløfter og efter at vi har talt med flere ukendte eksperter, må vi konkludere at der ikke er luft i hans ballon.

"Grundlæggende lover han for meget. Men det gør alle partier jo. Men ham her går hele vejen og har nok leveret de mest vidtrækkende valgløfter jeg nogen sinde har set. De er umulige at opfylde," udtaler en ekspert ingen kender.

Vores udsendte: "Men gælder det ikke alle valgløfter?"
 
"Jo selvfølgelig. Det er rigtigt, på den måde adskiller han sig ikke. Han lover for eksempel indflydelse til vælgerne. Det gør alle partier, men ingen giver dem den indflydelse. Og det er derfor jeg siger, at han bare er en luftballon."

En dårlig joke
En anden ukendt ekspert er helt enig:
"Der er intet der tyder på nytænkning. Det her er en dårlig joke og jeg vil vædde med at vi ikke får ham at se op til valget."

Personen bag vores furore, griner blot af de kritiske eksperter:
Denne mand er ikke _____ _____, men
derimod Jakob Haugaard.
"Well, alt starter som en joke. Og det gør det her også. Men bare vent, mange vil ikke finde det morsomt. Min far for eksempel. Og en enkel kollega synes også bare det er langt ude. Jeg fik også engang en grim mail fra Birthe Rønn Hornbech. Så, det starter som en joke, men pludselig bliver det alvor."

Den sidste ekspert vi ikke har talt med mod vores bedre vidende, åbner en dør på klem for det nye initiativ.
"Ja, selvfølgelig er løfterne latterlige. Og jeg tror også mange bliver sure, over at han vil gøre grin med dansk politik. Kun Jakob Haugård har gjort det før, og han brændte i den grad nallerne. Men ham her? Han bliver kastet for hundene."
 
Baggrund:

Her på de Blanke nyheder, har vi nu i godt en uge, haft dialog med en spradebasse af en dansk erhvervsmand der til næste valg vil stille op med sit eget parti, hvis det lykkes for ham at skaffe underskrifter nok.
Desværre har vi underskrevet en NDA (Non Disclosure Agreement) og kan endnu ikke oplyse hans navn eller navnet på hans parti. Da vi dog ikke er sikre på, at vores kilde og historien, har samfundsmæssig relevans, vil vi opgive navnet hvis vi bliver presset... eller får en kop kaffe... eller hvis bare du taler venligt til os.

To nye politikere klar til FV12

Thyra Frank er blevet kandidat for Liberal Alliance. Og hos de ________ er _____ ______ også ved at være klar.

Thyra Frank, uden nogen sammenhæng med Frank Jensen, selvom de deler et navn, skal.. ja, vi ved faktisk ikke rigtig hvad hun skal andet end at sige de samme ting som alle de andre i Liberal Alliance siger. Nå jo, hun har nedbragt procentdelen af akademikere i Liberal Alliance, og det er vel også en bedrift.

Thyras rødvin er god
Lad os få en ting på det rene: Vi er vilde med Thyra Frank her på Sten Blank News. Thyra er kvinden der serverede rødvin for beboerne plejehjemmet Lotte. Fantastisk, endelig en kvinde der gør noget for at hygge om de ældre.

Og _____ ______ fra de ______ er lige så begejstret, uanset at Thyra Frank ikke stiller op for ________ (de har stadig ingen dato for, hvornår vi kan offentliggøre navnene på kandidaten/rne eller partiet)

"Der skulle være flere som Thyra, som jeg overhovedet ikke kender," udtaler _____ ______,"men jeg synes det er sørgeligt, at hun blev indfanget af Liberal Alliance."

Han... eller hun.. uddyber med en henvisning til pressemeddelelsen som den er blevet citeret på Politiken.dk:

»Liberal Alliance vil gøre op med regeltyranniet, og her kan jeg ikke tænke på nogen bedre end Thyra til at sikre en solid og menneskelig socialpolitik med fokus på personlig frihed og tillid.«

Når _____ ________ bliver vred
I følge _____ ______ er det netop problemet:
"Liberal Alliance vil jo netop ikke af med reglerne, alt forbliver det samme, hvis de kommer til fadet. Det bliver de samme æbler som alle de andre partier udbyder, bare med en lidt friskere nuance."

Ikke for første gang går vi til stålet overfor ____ _______:
"Men kan du forstå, at ingen kan forstå, hvad du vil, når ingen kender dit navn, navnet på dit parti eller hvilken fløj du eller I tilhører?"

"Ja, det kan jeg godt. Men se på mine plakater, de siger det hele. De holder sgu, de plakater."

"Men du lover meget mere end du kan holde?"

"Overhovedet ikke. Jeg vil gøre præcis som jeg får besked på af mine vælgere."

"Men det kan du jo ikke holde?"

"Jo, jeg kan og ved du hvad, så synes jeg egentlig, at du burde skære nyhederne ned til det halve, resten er jo bare underholdning."

"Hva'be'ha'r," spørger Deres udsendte forbløffet, men bliver afbrudt af en meget vred _____ _________

"Og nu ringer politiken og de vil lave et opslag og jeg skal fame ikke i avisen. Og jeg skal heller ikke i tv, og det er dig, der beder mig om noget, jeg har sgu ikke behov for at vise noget."

"Men _____ ______, det passer jo ikke. Det er da dig der har brug for os, der er ingen andre, der gider skrive om dig."

"Nå ja, men nu må jeg altså gå. Hej hej."

Tillykke Tyr og _____ _________
Og hermed et tillykke til de to nye kandidater. Mon Thyra kommer i folketinget? Mon ____ _____ gør? For vi nogensinde lov at fortælle dig, min trofaste læser (og ja, der er nok kun dig) hvem ____ _____ er eller hvad han vil? Dette og mange andre spørgsmål vil blive besvaret i næste opdatering af.. nej vent lidt, de bliver nok aldrig besvaret.

Under alle omstændigheder fortæller vores sædvanligvis uinformerede kilder, at liste _______ vil møde en række sponsorer til udvikling af en web 6.0 valg platform, der ville kunne sætte Obamas valgapparat på plads. Vi følger næppe udviklingen, men lover at holde dig orienteret.

Note: betegnelsen de _______ og navnet på kandidaten: _______ ________ er beskyttet af en NDA (Non disclosure agreement) og derfor kan vi ikke fortælle at partiets navn faktisk er "de _______" .
Note 2: af uransagelige årsager har vi fejlstavet flere navne i denne blog. Det forlyder fra redaktionen at "dette vil der ikke blive rettet op på. "

søndag den 6. februar 2011

Et nyt parti?

De sidste par dage har vi på  redaktionen på StenBlank været travlt optaget af en kontakt, vi modtog i sidste uge. Der er tale om en mand, og han vil, i egne ord, revolutionere de danske valghandlinger.

Foreløbig har vi kun kunnet aftvinge halve løfter fra manden, der stadig ikke vil ud med hverken sit eget navn eller navnet på det parti, han håber at etablere. Men hvilke løfter: Han påstår at din stemme vil betyde noget, ikke bare til folketingsvalget, men også mellem valg, hvor du vil få direkte indflydelse på styringen af landet.

Her følger en række korte spørgsmål og de svar vi kunne hive ud af _________:
Er du borgerlig?
At være "borgerlig" er noget man brugte i forrige århundrede. Jeg er borgerlig i den forstand at jeg ALTID vil forsvare borgeren, men ikke i den forstand at min stemme vil tilhøre den "borgerlige fløj" - tværtimod.
Så, du er rød?
Nej, jeg er heller ikke rød. Jeg går ind for borgeren og borgerens rettigheder. Jeg er ligeglad med om de er røde eller blå. Det der er vigtigt er DIG, du er borger i dette land og du bør bestemme. Det kan du hvis du støtter ________.
Så, du er ikke tilknyttet nogen fløj i folketinget. Er der ingen du vil støtte dig til, det er jo svært at etablere sig i folketinget, hvis du skulle komme ind?
Nej, der er ingen partier, jeg vil støtte mig til. Når jeg skal gøre noget i folketinget, vil jeg spørge medlemmerne af mit parti, og jeg vil gøre som flertallet siger, hver gang.
Men du kan jo ikke spørge dine medlemmer, hver gang der er en afstemning i folketingsalen?
Hvorfor ikke? Det er medlemmerne, der har stemt mig ind, og jeg vil altid gøre hvad de siger.
Altid?
Nej, der er undtagelser. Jeg vil aldrig stemme for en stramning af den personlige frihed, jeg vil aldrig stemme på en måde der modvirker Human Rights og jeg vil aldrig stemme imod forslag, der vil give borgeren indblik i statens handlinger.
Hvordan vil du beskrive dit parti?
Det vil jeg ikke. Det vil jeg lade medlemmer om. Det de siger, er det jeg vil gøre.  Og det de er, er hvad partiet er: vi er DIN stemme i DIT demokrati. [Red.: fremhævelserne er i overensstemmelse med vores kontaktpersons mundtlige udbrud.]

Ville du støtte ___________ uden at vide mere? Svar på vores afstemning i kolonnen til venstre.

Valg plakater


Valgplakat for __________________

Vi har på redaktionen fået kontakt med en hidtil ukendt opstiller til folketingsvalget. Vi har desværre måtte skrive under på, at vi ikke vil afsløre identiteten på den nye spiller i dansk politik.

Vores førstehåndindtryk er noget usikkert, da plakaterne tilsyneladende bare indeholder de sædvanlige floskler, men vores kilde, som altid ganske uinformeret, fortæller os, at der er mere i partiet end som så. Tag et kig på de blanke valgplakater, som vi allerede i aften vil vise på denne webside.

lørdag den 29. januar 2011

Stop den hetz - beskyt politikerne

Året 2011 er skudt i gang med en fuldstændig uforsvarlig presse der igen og igen har afsløret ubekvemme sandheder. Som lille Brian citeres for i Ekstrabladet:

"Det må give grund til selvransagelse i pressen, hvordan man kører personhetz på personhetz. Det betyder, at mange mennesker overvejer, om de overhovedet vil være i politik."

Her på Sten Blanks Blog er der stor opbakning til lille Brian og vi tager afstand fra mediernes fortsatte indsats for at  grave information frem som den siddende regering har besluttet at vi ikke har godt af at vide.

Økonomiske sanktioner forventes
I følge vores usædvanligt uinformerede kilder forbereder regeringen i tæt samarbejde med oppositionen og de partier der hverken er det ene eller andet, et angreb på medierne. Vi kan forvente at politikere fremover vil gå endnu mere Bertel på irriterende journalister der bringer fakta til bordet. Angiveligt vil der desuden være tale om økonomiske sanktioner i form af opsagte abonnementer hos abonnenterne på Christiansborg.

Her hos Sten Blank bakker vi til enhver tid op om den angivne sandhed og vil gladeligt viderebringe unavngivne kilders opfordring:

STOP SÅ DEN RESEARCH (med mindre i får at vide fra officielt hold at der er spændende ting at finde)
INGEN POLITIKER MÅ NÆVNES MERE END EN GANG OM UGEN I NOGET MEDIE (så slipper vi for hetz)

Lige til allersidst vil vi takke Brian og sige at vi er enige: Vi har præcis de politikere vi fortjener, men det ville dog have klædt flere af dem at tage et andet karrierevalg.